Annonce

Annonce

Mobil svinestald

En stald til 150 slagtesvin svarende til Hans Henrik Thomsens koster ifølge rapporten i omegnen af 750.000 kr. Arkivfoto: Maja Eline Petersen

Dyrevelfærd og miljø balancerer i mobil svinestald

Det er miljømæssigt forsvarligt at holde slagtesvin på friland i et mobilt system, når grisene flyttes hyppigt. Samtidig leverer systemet en meget høj grad af dyrevelfærd, konkluderer ny rapport.

På markerne hos Hans Henrik Thomsen i Hallund tæt ved Brønderslev er 3.260 grise siden 2016 blevet fedet op i et mobilt system med stalde på larvefødder integreret i sædskiftet og markplanen i hans økologiske planteavl.

Han har selv udviklet det mobile anlæg, og gennem de seneste fire år er det blevet tryktestet med hensyn til miljø, dyrevelfærd og økonomi, samtidig med at det er blevet forbedret på en række punkter.

Det er sket i GUDP-projektet ’Intensiv mobil svineproduktion integreret i markdriften', og konklusionen i en hvidbog fra projektet er, at der er høj grad af dyrevelfærd i konceptet, en miljøpåvirkning, der er til at styre, samt at prisen på økologiske slagtesvin og det alternative dækningsbidrag på arealet ved at dyrke f.eks. økologisk korn er helt afgørende for driftsøkonomien.

"Konklusionerne er helt klart, at det godt kan lade sig gøre at holde slagtesvin på friland og undgå miljøproblemer ved punktforurening, fordi dyrene hele tiden flyttes rundt, og at det godt kan lade sig gøre at få god økonomi i produktionen. Vi har set produktionsresultater, der kan måle sig med den indendørs økologiske slagtesvineproduktion, og der har været et positivt dækningsbidrag. For dyrenes velfærd er det helt tydeligt, at det har en positiv indvirkning, at de flyttes til ny jord hver dag," fortæller Lars Lambertsen, der er økologikonsulent i Økologisk Landsforening (ØL) og en af medforfatterne af rapporten.

Tre stalde på larvefødder

Hos Hans Henrik Thomsen er der i dag tre stalde på larvefødder. To af dem huser slagtesvin, mens den tredje er forbeholdt smågrise. Hver stald rummer 150 dyr og er indrettet med diverse inventar og stier, automatisk vejning og fodring. Dertil kommer en buffervogn med plads til 20 dyr. Den anvendes til syge grise og grise, der af andre grunde har brug for særbehandling.

"Hans Henrik Thomsen har bygget Tesla-modellen, kan man sige, hvor alt er gennemført fra begyndelsen. Jeg er ret sikker på, at vi inden længe vil se flere, der etablerer mobilt udehold af grise i lidt mindre komplicerede vogne – f.eks. i mindre produktioner med direkte afsætning i gårdbutik eller lignende," siger Lars Lambertsen.

En stald til 150 slagtesvin svarende til Hans Henrik Thomsens koster ifølge rapporten i omegnen af 750.000 kr., og er økonomien og priserne på slagtesvin til det, er der i princippet intet i vejen for, at flere kaster sig over mobil slagtesvineproduktion på lejet jord.

"Hvis det kan lade sig gøre at få en aftale med en økologisk planteavler om at leje marker til produktionen, er det sådan set bare et spørgsmål om at læsse stalden på en blokvogn og køre den derhen," siger Lars Lambertsen.

Projektet ’Intensiv mobil svineproduktion integreret i markdriften’ har udviklet og undersøgt mobil produktion af slagtesvin på friland. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Økologisk Landsforening, Center for Frilandsdyr, Purple Farm, ØkologiRådgivning Danmark, W. Domino A/S, Friland A/S og Vanggaard Staldmontage og Aarhus Universitet. Hvidbogen ’Mobil produktion af grise på mark’ kan findes ved at søge på ’mobil produktion af grise på mark’ i Google eller ved at gå ind på svinesektionen på okologi.dk.

God dyrevelfærd

De væsentlige konklusioner fra ’Mobil produktion af grise på mark’ om dyrevelfærden:

  • Få miljøskift for grisene, friland hele livet
  • Høj grad af ophold på udeareal. I vinterhalvåret er 40-50 pct. af grisene ude i dagtimerne, flere om sommeren, når grisene også hviler ude
  • Adfærd i udearealet er bl.a. rodeadfærd og leg samt få aggressioner
  • Grisene gøder ude, så lejet inde er tørt og rent
  • Lav forekomst af diarre; medicinsk zink anvendes ikke
  • Lav dødelighed; få udgifter til dyrlæge og medicin
  • God tilvækst og sundhed
  • Potentialer for forbedring: håndtering af ikke-trivelige grise, skyggeforhold, fleksibel passage mellem inde og ude

Kilde: ’Mobil produktion af grise på mark’

Miljøbelastning fra kvælstof

De væsentlige konklusioner fra ’Mobil produktion af grise på mark’ om miljøbelastningen:

  • Højere end fra planteproduktion, lavere end fra økologiske farefolde
  • Gødning kan fordeles mere jævnt end i permanente folde
  • Tilpasset sædskifte med efterafgrøder og evt. strøelse i fold om vinteren kan reducere kvælstoftab
  • Miljøbelastning kan reduceres væsentligt ved øget areal pr. gris
  • Miljøbelastning kan reduceres ved restriktiv fodring
  • Potentialer for forbedring: Forståelse for og styring af grisenes gødeadfærd og viden om kvælstoftab, når gødningen indarbejdes i jorden af grisenes roden

Kilde: ’Mobil produktion af grise på mark’

Driftsøkonomi

De væsentlige konklusioner fra ’Mobil produktion af grise på mark’ om driftsøkonomien:

  • Tilvækst: 2,76 FE/kg tilvækst – gns. for økologiske grise er 2,79 FE/kg tilvækst
  • Restriktiv fodring og 35-40 pct. grovfoder optaget fra mark kan sænke FE/kg tilvækst betragteligt
  • Pris pr. stiplads er den samme som i en normal større økologisk stald
  • Mobile vogne har kortere afskrivningstid Let forøget arbejdstid i mobile systemer
  • Afsætning til et specialkoncept kan være nødvendig for at opnå tilfredsstillende økonomi
  • Økonomien afhænger af afregningspris på økologisk svinekød og økologisk kornpris/alternativt dækningsbidrag. Attraktivt for planteavlere, hvis overskud pr. ha fra grise, kløvergræs, næringsstoffer og kulstofopbygning overstiger overskud pr. ha. for salg af korn.

_Kilde: ’Mobil produktion af grise på mark’ _

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud